Kapitel I: Aktuel økonomisk politik

Kapitel l, Aktuel økonomisk politik, sammenfatter vurderinger og anbefalinger til den økonomiske politik. 

• I kapitlet præsenteres indledningsvist formandskabets vurderinger og anbefalinger til den planlagte finanspolitik. Med den forventede konjunktursituation burde finanspolitikken i 2024 bidrage til at reducere kapacitetspresset i økonomien i stedet for at øge det, som der er lagt op til
  
  
• Der kommenteres også forskellige tiltag i relation til den offentlige sektor, blandt andet regeringens målsætning om at forbedre løn og arbejdsvilkår for nogle grupper offentligt ansatte. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis det bidrager til, at lønningerne kommer til at stige mest for de personalegrupper, hvor der er mangel på arbejdskraft. Dette bør dog i så fald ske ud fra veldokumenterede kriterier for, hvor vanskeligt det er at rekruttere arbejdskraft
  
  
• Der tages forskellige tiltag i relation til skattepolitik op, herunder de nye ejendomsvurderinger. Ejendoms- og ejendomsværdibeskatning er hensigtsmæssige dele af skattesystemet, og det er positivt, at det nye boligskattesystem nu træder i kraft. Det er dog vigtigt, at der løbende er fokus på at forbedre vurderingerne, så vurderingsgrundlaget bliver bedst muligt
  
  
• Der kommenteres forskellige tiltag i relation til erhvervsstøtte. Det drejer sig blandt andet om det forhold, at Forsvarsministeriet har mulighed for at forpligte udenlandske leverandører af forsvarsmateriel til at indgå i et samarbejde med danske virksomheder. Dette er reelt indirekte statsstøtte til den danske forsvarsindustri og er forbundet med et samfundsøkonomisk effektivitetstab
  
  
• Derefter tages aftalen om en reform af universitetsuddannelserne op. Det er hensigtsmæssigt, at aftalen indebærer, at en mindre andel af pladserne forkortes, end der var lagt op til i regeringens udspil. Udvælgelsen af hvilke uddannelser, der skal omfattes af forkortelser, lavere optag eller omlægges til erhvervskandidater, bør ske ud fra hensynet til samfundsøkonomien
  
  
• Klimapolitik tages dernæst op. Klimarådet har vurderet, at det med den nuværende vedtagne politik ikke er sandsynligt, at målet om reduktioner af drivhusgasudledninger i 2025 nås. En opnåelse af dette mål kan ske ved at øge energiafgiften på brændsel til transport, så den samlede beskatning af kørsel svarer bedre til generne herved gennem trængsel, ulykker, støj og luftforurening
  
  
• Endelig behandles forskellige emner i relation til ministeriernes regneprincipper. Finansministeriet lægger op til, at man ser bort fra skatteforvridning ved vurderingen af rentabiliteten af offentligt finansierede projekter. I lyset af, at der ikke er klarhed i den økonomiske litteratur om man bør indregne skatteforvridning, anbefaler formandskabet, at vurderingerne også præsenteres med udgangspunkt i den hidtidige antagelse om en skatteforvridningsfaktor på 1,1.