Rapportens hovedkonklusioner

Rapportens hovedkonklusioner sammenfatter de væsentligste pointer fra rapportens kapitler.

• I kapitel I, Aktuel økonomisk politik,  rapporteres formandskabets vurderinger og anbefalinger til den økonomiske politik.  I kapitlet kommenteres også på, at Finansministeriet har valgt at lægge op til, at der ikke længere indregnes en skatteforvridningsfaktor i samfundsøkonomiske analyser. Formandskabet vurderer ikke, at der er konsensus i litteraturen om, at man bør se bort fra skatteforvridningsfaktoren og anbefaler derfor, at analyser også præsenteres med udgangspunkt i den hidtidige antagelse om en skatteforvridningsfaktor på 1,1

• Kapitel II, Konjunktur og offentlige finanser, indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2030. Der er udsigt til relativt behersket vækst, og ser man bort fra medicinalindustriens bidrag har der været omtrent stilstand i dansk økonomi. Trods afmatningen i økonomien ekskl. medicinalindustrien er beskæftigelsen fortsat med at stige, og presset på arbejdsmarkedet er derfor betydeligt. Det bidrager til, at det underliggende inflationspres til trods for fald i inflationen vurderes at være betydeligt. Finanspolitikken i 2023-24 vurderes at stimulere efterspørgslen set i  forhold til finanspolitikken i 2019, dvs. før Covid-19. Da presset i økonomien i 2024 er større end i 2019, er det formandskabets vurdering, at  finanspolitikken bør være strammere, end den er lagt op til fra regeringens side

• Kapitel III, Finanspolitisk holdbarhed, præsenterer en opdateret langsigtet holdbarhedsberegning. Holdbarhedsindikatoren er beregnet til 0,3 pct. af BNP, hvilket er mindre end vurderet for et år siden og mindre end vurderet af regeringen. Udviklingen frem til omkring 2040 er dog nogenlunde sammenfaldende, og forskellen skyldes dermed helt overvejende forhold, der ligger meget lang ude i fremtiden. Kapitlet indeholder også en række følsomhedsanalyser, som blandt andet viser, hvad konsekvensen kan blive, hvis tendensen til faldende arbejdstid fortsætter. En anden følsomhedsanalyse viser, hvad konsekvensen kan blive, hvis tendensen til, at Danmarks bytteforhold over for resten af verden, antages at fortsætte

• Kapitel IV, Regulering af private lejeboliger, fokuserer på effekterne af den omfattende regulering af huslejerne, der er i private udledningsboliger især opført før 1991. I kapitlet præsenteres analyser af fordelingskonsekvensen af reguleringen, både begrænsningen i starthuslejen i ældre lejeboliger og begrænsningen i  stigningstakten for husleje. Analyserne viser, at lejere med høj indkomst og lang uddannelse opnår de største besparelser i deres husleje som følge af reguleringen,  og at der er store forskelle i besparelsen for lejere med lave indkomster. Reguleringen tilgodeser dermed ikke lejere med lav indkomst særlig præcist. Reguleringen af huslejen medfører også, at der kan opstå et dårligt match mellem lejeboligerne og lejernes ønsker. Det indebærer et effektivitetstab. Analyser i kapitlet finder, at der er et dårligt match i 15-35 pct. af de regulerede lejeboliger

• Kapitel V, Tidlig sundhedsindsats, præsenterer en analyse, der undersøger de langsigtede effekter af retten til vederlagsfri børnetandpleje. Analysen kan ikke påvise en effekt på hverken brug af sundhedsydelser, dødssandsynlighed, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning eller indkomst som
  voksen. Det kan dog ikke afvises, at der kan være en effekt, selvom den ikke kan påvises statistisk. Analysens resultater understreger, at selv med adgang til en omfattede mængde data og en stærk og velegnet metode kan det være svært at påvise langsigtede effekter af offentlige indsatser, som kan give grundlag for at indregne dynamiske effekter.