Dansk Økonomi, forår 2014
Kapitel III : Ungdomsuddannelser
Indhold af kapitel III
Der er en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der har de senere år været en stor stigning i andelen, der tager en gymnasial uddannelse, men der har været en vigende søgning til erhvervsuddannelser. Samtidig er frafaldet på erhvervsskolerne stort. Spørgsmålet er, om for mange søger gymnasiet og for få erhvervsuddannelserne.
Gymnasiaster tjener mere end erhvervsfaglige efter 10 år
Dem, der forlader en gymnasial uddannelse uden at fortsætte i uddannelsessystemet, tjener typisk mindre end personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Men en analyse i kapitlet viser, at forskellen forsvinder, som tiden går. Efter 10 år er det dem med erhvervsfaglig uddannelse, der tjener mindst. Derfor er det ikke oplagt, at man generelt skal begrænse optaget på de gymnasiale uddannelser.
Tilskud vil skabe flere praktikpladser
Der er udfordringer med at få praktikpladser, og det er formentlig Formentlig udgør problemer en del af grunden til det store frafald på erhvervsuddannelserne. Samtidig har den nye erhvervsskolereform kun få tiltag, der er direkte rettet mod at skabe flere praktikpladser. Udbuddet af praktikpladser vil kunne øges, hvis arbejdgivere, der opretter lærepladser, modtager et tilskud. Finansieringen af et sådant tilskud kunne eksempelvis opnås ved lade lærlingelønnen under skoleophold svare til SU-niveau.