Kapitel I: Aktuel økonomisk politik

I kapitel I kommenteres aktuelle økonomisk-politiske forslag med relevans for produktiviteten. Diskussionen er inddelt i fem emner:

Først diskuteres statsstøtte til virksomheder. Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte har offentliggjort deres første rapport og har opstillet en række principper for erhvervsstøtte og forslag til støtteordninger, der kan afvikles helt eller delvist. Formandskabet finder, at principperne overordnet set er fornuftige og kan støtte ekspertgruppens forslag til at afvikling af DIS-ordningen og udfase den lave vurdering af landbrugets jord. Formandskabet mener dog modsat ekspertudvalget, at også den såkaldte tonnageskat bør ændres.

Herefter diskuteres andre aspekter af erhvervsstøtte blandt andet modkøbsaftaler i forbindelse med indkøb af militært materiel. I den forbindelse vurderer formandskabet, at modkøbsaftaler vil svække produktiviteten i Danmark og kan reducere den danske sikkerhed, da de fordyrer indkøbene af militært materiel.

Dernæst vurderes trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår, som giver nogle offentlige ansatte højere lønninger de kommende år. Formandskabet vurderer, at aftalen måske afhjælper mangel på arbejdskraft i dele af den offentlige sektor på kort sigt, men aftalen og de offentlige overenskomster i foråret 2024 ændrer ikke ved den underliggende tendens til, at alle offentligt ansatte får stort set den samme lønstigning. Derfor må det forventes, at der også fremadrettet vil opstå situationer, hvor der er mangel på bestemte typer af offentlig arbejdskraft.

Efterfølgende kommenteres tiltag på uddannelsesområdet, hvor der er indgået en aftale om reform af universiteterne og et udspil til ændring af folkeskolen. Reformen af universiteterne vil sandsynligvis have negative konsekvenser for produktiviteten på den lange bane.

Derefter kommenteres på personskattereformen fra december 2023. Det vurderes, at omlægningen af topskatten kan have en betydning for incitamenterne til blandt innovation og job skift, hvilket kan påvirke produktiviteten.

Endelig kommenteres en række klimamål, hvor der aktuelt styres efter både mål fastsat fra EU og klimaloven, hvilket lokalt er suppleret af kommunale målsætninger. Forskellige mål kan medføre et behov for pludselige tilpasninger i klimapolitikken, der gør det svært for virksomhederne at planlægge deres investeringer i klimatiltag hensigtsmæssigt. Formandskabet anbefaler derfor at styre efter et dominerende mål. Det kan enten være EU’s mål, hvor de europæiske krav til Danmarks reduktioner indarbejdes i en fremtidig klimalov og erstatte selvstændige nationale målsætninger. Alternativt kan det danske klimamål efter 2030 skærpes, så det bliver klart, at den nationale målsætning altid er den bindende restriktion.