Dansk forskning bør styrkes
Indlæg i Børsen d. 10.6.2003
Dansk forskning bør styrkes
| Den offentlige sektors indsats indenfor forskning og udvikling i Danmark er stagneret og ser tilmed ud til at falde yderligere i de kommende år. Det er en problematisk udvikling. af Det Økonomiske Råds Formandskab: Professor Torben M. Andersen, lektor Jørgen Birk Mortensen og professor Søren Bo Nielsen. |
| Danmark er et af verdens rigeste lande, men kan vi i fremtiden tage denne position for givet? Væsentlige forudsætninger for velstand og beskæftigelse er en veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke, effektive virksomheder og velfungerende offentlige institutioner. Centralt er imidlertid også samfundets evne som helhed til at producere og udnytte viden. Betydningen af disse forhold forstærkes som følge af internationaliseringen. Det er veldokumenteret, at produktivitet og viden er centrale drivkræfter for vækst og beskæftigelse. Ny viden bliver blandt andet skabt via forskning og udvikling (FoU) i offentligt regi, i private virksomheder eller i et samspil parterne imellem. Analyser i forårets vismandsrapport viser, at i en international sammenligning af indsatsen af FoU er Danmark i mange henseender placeret i midtergruppen. Det gælder både med hensyn til omfanget af FoU og med hensyn til resultaterne af FoU-indsatsen. Internationale undersøgelser peger på, at det aktuelle danske niveau for FoU på 2,4 pct. af BNP er under det hensigtsmæssige niveau. Det er derfor nødvendigt, at det nuværende niveau for forskning styrkes. Ifølge Barcelona-målsætningen skal FoU-indsatsen i EU inden 2010 nærme sig 3 pct. af BNP, hvoraf ca. en tredjedel bliver udført i offentligt regi. Det er positivt, at der er bestræbelser for at løfte de samlede FoU-investeringer i Europa, men den foreslåede fordeling mellem offentlig og privat forskning synes ikke at være hensigtsmæssig for Danmark. Et betydeligt offentligt engagement i FoU er vigtigt, specielt i en økonomi som den danske, der er kendetegnet ved at have mange små og mellemstore virksomheder og kun få store virksomheder. Det indebærer, at et begrænset antal virksomheder har tilstrækkelige ressourcer til selv at udføre FoU, hvilket klart taler for, at det offentliges andel bør overstige EU-gennemsnittet. I de senere år er den offentlige sektors FoU-indsats som andel af BNP imidlertid stagneret i Danmark. I 2003 ventes de offentlige forskningsbevillinger at udgøre 0,66 pct. af BNP sammenholdt med 0,71 pct. i 2001. Der tegner sig tilmed et billede af yderligere fald i de kommende år. Det er en problematisk udvikling, idet en væsentlig del af den generelle basisviden, som erhvervene efterspørger, bliver produceret i offentligt regi. En øget FoU-indsats i erhvervslivet kan derfor ikke nødvendigvis kompensere for stagnationen i den offentlige FoU. Det afgørende her og nu er imidlertid ikke at sætte meget præcise tal på fremtidige bevillinger, men at der bliver sendt et troværdigt signal om behovet for en styrkelse af forskningen fremover. Klarhed om den langsigtede indretning af forskningspolitikken vil skabe de rette rammer for offentlig og privat vidensproduktion. En forudsætning for at sikre en øget kapacitet til produktion af viden er således, at der sker en betydelig stigning i optaget på forskeruddannelserne. Hvis ikke kapaciteten er til stede, vil flere ressourcer til FoU ikke give det ønskede resultat. Øgede bevillinger til FoU må ikke ske på bekostning af kvaliteten af den udførte forskning. Derfor er det vigtigt at fortsætte den løbende evaluering af forskningen for at sikre, at der bliver prioriteret mellem institutioner og områder med udgangspunkt i vurderinger af forskningens kvalitet. En effektiv anvendelse af forskningsmidlerne er med til at skabe forudsætningerne for fortsat vækst i velstanden i Danmark. Læs "vismandsrapporten" på www.dors.dk. |
Torben M. Andersen, Jørgen Birk Mortensen og Søren Bo Nielsen
Børsen,
10.6.2003
Skrevet i relation til