Efterlysning: Bedre beslutningsgrundlag for prioriteringer af offentlige udgifter og investeringer

Ændringer i skatte- og overførselssystemet påvirker virksomheder og borgeres adfærd og har indflydelse på arbejdsudbud og produktivitet. Disse afledte påvirkninger kaldes dynamiske effekter. Eksempelvis kan en topskattelettelse tilskynde, at flere vælger uddannelse og job, som giver en højere løn.

Tilsvarende er det oplagt, at det offentlige forbrug og investeringer påvirker virksomheders og borgeres adfærd. Eksempelvis påvirker daginstitutioner forældres arbejdsudbud, ligesom daginstitutioner og skoler bidrager til børn og unges præstation senere i livet. Gennemførelse af en videregående uddannelse styrker typisk tilknytningen til arbejdsmarkedet og øger produktiviteten. Infrastruktur er afgørende for, at virksomheder effektivt kan købe og sælge varer, og for at borgernes valg af arbejdsplads bliver mere fleksibelt og dermed bidrager til at sikre et godt match mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Men det er ikke alle offentlige udgifter, der styrker produktiviteten og arbejdsudbuddet. Et eksempel på det modsatte er selektiv erhvervsstøtte, der risikerer at holde liv i lavproduktive brancher, og som ovenikøbet giver virksomheder tilskyndelse til at bruge ressourcer på at opnå støtten. Kulturelle tilbud er et andet eksempel på en udgift, som i nogle tilfælde kan gøre det mere attraktivt at holde fri og i så fald påvirke arbejdslysten i en negativ retning.

De dynamiske effekter af det offentlige forbrug og investeringer kan dermed være positive såvel som negative. Herudover afhænger effekterne af ændringer i de offentlige udgifter og investeringer af det eksisterende omfang af aktiviteten. Eksempelvis vil yderligere subsidiering af børnepasning i et land som Danmark formentlig have mindre effekt på forældrenes arbejdsudbud end i lande, hvor der ikke i forvejen er en lige så stor offentlig subsidiering.

Typisk bygger politiske prioriteringer af skatte- og udgiftssidens indretning på hensyn til såvel effektivitet som indkomstfordeling. Effekter på arbejdsudbud og produktivitet vil dermed sjældent være eneste fokus i den økonomiske politik, men de er vigtige at indregne, når de fulde budget- og aktivitetsmæssige konsekvenser af politikændringer skal vurderes.

I dag indregner man de forventede konsekvenser for arbejdsudbuddet ved ændringer af skatte- og overførselssystemet. Samme praksis eksisterer ikke for at indregne dynamiske effekter af ændringer i det offentlige forbrug og investeringer.

Det er principielt uproblematisk at indregne arbejdsudbudseffekter af provenuneutrale omprioriteringer inden for enten skatte- eller overførselssystemet. Det er straks mere problematisk at indregne arbejdsudbudseffekter af omlægninger på skattesiden, når de samtidig involverer ændringer i det offentlige forbrug eller investeringer. Det risikerer at resultere i et ubalanceret beslutningsgrundlag, hvis ændringerne i det offentlige forbrug eller investeringer påvirker arbejdsudbuddet. Det gælder, hvad enten de dynamiske effekter af det offentlige forbrug og investeringer er positive eller negative.

Man bør derfor i højere grad end i dag se skatte- og udgiftssiden i sammenhæng. Det kræver, at man etablerer regneregler for de dynamiske effekter af de offentlige udgifter ligesom på skatteområdet. Derfor skriver vi i den seneste vismandsrapport fra maj, at det bør være en central opgave for embedsværket, forskerstanden og for vores eget sekretariat at øge den eksisterende viden om dynamiske effekter af offentlige udgifter.

Vi indrømmer, at der er en lang række udfordringer forbundet med opgaven. Alene det faktum, at det offentlige udgiftsområde er stort og forskelligartet, gør arbejdet omfangsrigt og komplekst. Men udfordringerne er ikke fundamentalt anderledes end på skatteområdet. Og derfor bør man gå i gang med opgaven. Embedsværket, som til daglig leverer beslutningsgrundlag til de politiske beslutningstagere, bør tage det største slæb, men vi bidrager gerne.