Vindmølleøkonomien er ikke så positiv
Sekretariatsleder Christian Ege har i et indlæg i Berlingske Tidende d. 18. juni kritiseret analyser af dansk miljø- og energipolitik i den seneste vismandsrapport. Flere af de kritikpunkter, som Ege fremfører, har vismændene forholdt sig til i anden sammenhæng, jf. Vindkraft kunne have været billigere for samfundet (Information og Jyllands-Posten 14.6.2002). Derfor skal jeg begrænse mine svar til følgende:
Ege mener, at der er modstrid i vismandsrapporten mellem vurderingen af de historiske vindmøller som »en dårlig forretning« og nye vindmøller som »samfundsøkonomisk rentable«. Han sammenligner det med kritisere Henry Ford for at lave ineffektive Ford T-biler frem for at springe direkte til dagens moderne biler. Det er korrekt, at fortidens satsning har haft positiv indflydelse på den nuværende generation af vindmøller. Pointen i vismandsrapporten er imidlertid, at produktionstilskuddet til at drive vindmøller kun har givet erhvervsøkonomiske fordele svarende til 2 mia. kr., mens udgiften for samfundet har været 5 mia. kr.
Ege udlægger vismandsrapporten således, at man hellere skulle have sat CO2-afgifterne for erhverv op i 90erne i stedet for at støtte vedvarende energi. Ege vurderer dette som politisk uigennemførligt, og han anfører, at støtte af vedvarende energi derfor var det næstbedste, man kunne gøre. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at vi i vismandsrapporten ikke forholder os, hvordan Danmark bedst muligt lever op til sine klimaforpligtelser. Overvejelser herom måtte i givet fald også indebære vurderinger af tiltag som eksempelvis CO2-reduktioner i udlandet og brændselsomlægninger på danske kraftværker fra kul til naturgas. Energistyrelsen har tidligere vurderet, at disse tiltag kan reducere CO2 forholdsvist billigt.
Ege anfører, at vismandsrapporten ser bort fra, at den overskudskapacitet af strøm, der er i dag, vil forsvinde i løbet af nogle år. Derfor er værdien af vindmøllestrøm ikke kun det sparede brændsel på et gennemsnitligt centralt elværk i Danmark, men også forrentning og afskrivning af kapital i nye værker. I baggrundsmateriale til vismandsapporten forsøger vi at inddrage denne effekt. Betydningen heraf er positiv for vindmøllernes økonomi, men ikke tilstrækkelig til at gøre vindmøllerne samfundsøkonomisk rentable.
Ege mener, at der er modstrid i vismandsrapporten mellem vurderingen af de historiske vindmøller som »en dårlig forretning« og nye vindmøller som »samfundsøkonomisk rentable«. Han sammenligner det med kritisere Henry Ford for at lave ineffektive Ford T-biler frem for at springe direkte til dagens moderne biler. Det er korrekt, at fortidens satsning har haft positiv indflydelse på den nuværende generation af vindmøller. Pointen i vismandsrapporten er imidlertid, at produktionstilskuddet til at drive vindmøller kun har givet erhvervsøkonomiske fordele svarende til 2 mia. kr., mens udgiften for samfundet har været 5 mia. kr.
Ege udlægger vismandsrapporten således, at man hellere skulle have sat CO2-afgifterne for erhverv op i 90erne i stedet for at støtte vedvarende energi. Ege vurderer dette som politisk uigennemførligt, og han anfører, at støtte af vedvarende energi derfor var det næstbedste, man kunne gøre. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at vi i vismandsrapporten ikke forholder os, hvordan Danmark bedst muligt lever op til sine klimaforpligtelser. Overvejelser herom måtte i givet fald også indebære vurderinger af tiltag som eksempelvis CO2-reduktioner i udlandet og brændselsomlægninger på danske kraftværker fra kul til naturgas. Energistyrelsen har tidligere vurderet, at disse tiltag kan reducere CO2 forholdsvist billigt.
Ege anfører, at vismandsrapporten ser bort fra, at den overskudskapacitet af strøm, der er i dag, vil forsvinde i løbet af nogle år. Derfor er værdien af vindmøllestrøm ikke kun det sparede brændsel på et gennemsnitligt centralt elværk i Danmark, men også forrentning og afskrivning af kapital i nye værker. I baggrundsmateriale til vismandsapporten forsøger vi at inddrage denne effekt. Betydningen heraf er positiv for vindmøllernes økonomi, men ikke tilstrækkelig til at gøre vindmøllerne samfundsøkonomisk rentable.
Jørgen Birk Mortensen
Berlingske Tidende,
6. juli 2002
Skrevet i relation til