Vismænd: Prisen på menneskeliv skal op

Tiltag på for eksempel transport-og miljøområdet kan være med til at forebygge dødsfald. Det kan eksempelvis være ved at reducere luftforureningen eller bygge mere trafiksikre veje.

Færre dødsfald er en gevinst - både for samfundet og for den enkelte borger. Men der er normalt også omkostninger ved tiltag, som forebygger dødsfald.
Danske myndigheder bruger en såkaldt værdi af statistisk liv til at sammenholde gevinster ved forebyggelse af dødsfald med omkostningerne til prioritering af tiltag både inden for og på tværs af transport-og miljøområdet. Det er fornuftigt, men den nuværende værdi på 18 millioner kroner for et statistisk liv er for lav.

Nogle tænker måske, at det ikke giver mening at opgøre værdien af et menneske i kroner og øre. Det kan man heller ikke.
Værdien af statistisk liv er således ikke værdien af et bestemt menneskeliv. Det er derimod en opregning af, hvad befolkningen vil betale for en lille reduktion i risikoen for at dø, som svarer til et statistisk liv i befolkningen.

Det er vigtigt, at værdien af statistisk liv afspejler den danske befolknings faktiske betalingsvilje for at reducere risikoen for at dø. Det er ikke tilfældet i dag. Den danske værdi er i stedet en overført værdi fra EU, som er af ældre dato.
Sammenlignet med vores nabolande er den danske værdi også til den lave side. I Norge anbefales eksempelvis en værdi af statistisk liv på 27 millioner kroner.

I forbindelse med den seneste miljøøkonomiske vismandsrapport har vi lavet en ny analyse, som opgør værdien af statistisk liv for Danmark. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer besvaret af 2.000 danskere, som bliver bedt om at oplyse, hvor meget de er villige til at betale for tiltag i trafikken, som mindsker risikoen for at dø. Vores undersøgelser viser, at værdien af statistisk liv i Danmark bør være væsentlig højere end 18 millioner kroner, og vores bedste bud på den rigtige værdi er på 31 millioner kroner.

Sådanne undersøgelser er behæftet med stor usikkerhed. Men resultatet af vores undersøgelse er i samme størrelsesorden som de to andre danske analyser, der er på området. Det øger tiltroen til resultatet.

Det kan synes som et stort spring at øge værdien af statistisk liv i Danmark fra 18 til 31 millioner kroner. Men en værdi på 31 millioner kroner er noget lavere end det, der typisk findes i lignende udenlandske undersøgelser, når der korrigeres for indkomstforskelle, som det fremgår af figuren.

OECD finder på baggrund af over 400 resultater fra hele verden, at værdien af statistisk liv i Danmark bør ligge mellem 36 og 46 millioner kroner.
EU har på baggrund af OECD's opgørelse valgt at hæve den anbefalede værdi af statistisk liv i EU til 39 millioner kroner. En stigning i værdien af statistisk liv til 31 millioner kroner i Danmark virker på den baggrund ikke overdreven.

Figur: Danske og udenlandske opgørelser af værdier af statistisk liv

Kilde: Miljøøkonomisk vismandsrapport 2016.

En højere værdi af statistisk liv vil medføre, at myndighedernes fordeling af ressourcer inden for og mellem tiltag på transport-, miljø-og sundhedsområdet vil ændres. Hvis værdien øges, vil det betyde, at tiltag, der sænker antallet af dødsfald, bliver højere prioriteret end tidligere.

Et konkret eksempel herpå er regulering over for luftforurening. Luftforurening øger risikoen for dødsfald. Mindre luftforurening er derfor en gevinst for samfundet. Men der er også omkostninger ved at reducere luftforureningen.

I vores seneste rapport analyserede vi også nettogevinsten ved at mindske luftforureningen fra især ældre brændeovne, som udleder mange sundhedsskadelige partikler. Med den mere retvisende højere værdi af statistisk liv på 31 millioner kroner opnås en samfundsøkonomisk nettogevinst ved at reducere luftforureningen fra især ældre brændeovne på 3 milliarder kroner per år. Anvendes den nuværende for lave værdi, bliver denne gevinst kun på 2 milliarder kroner per år.

Vi opfordrer til, at man øger værdien af statistisk liv i Danmark fra de nuværende 18 millioner kroner til 31 millioner kroner. Den nuværende værdi undervurderer gevinsterne for borgere og samfundet i de samfundsøkonomiske analyser. Dette betyder, at myndighederne i dag ikke prioriterer tiltag, der vil forhindre dødsfald, tilstrækkeligt højt.