Om produktivitetsrapporterne

Produktivitetsrapporterne

Arbejdet med at overvåge og analysere produktivitetsudviklingen beskrives især i den årlige Produktivitetsrapport, men der kan også findes analyser relateret til produktivitet i rapportserierne om Dansk Økonomi og Økonomi og Miljø.

Rapporterne består af tre elementer: 1. Beskrivelser og analyser af udviklingen i produktiviteten og konkurrenceevnen. 2. Vurderinger af aktuelle politiske tiltag, som enten er foreslået af regeringen eller gennemført, og som vurderes at kunne påvirke produktiviteten i betydelig grad. 3. Specialkapitler med analyser af udvalgte emner, som er relevante for produktiviteten i Danmark.

Her gives en kort oversigt de emner, som har været behandlet i specialkapitler, jf. punkt 3:

-          Oversigt over tidligere anbefalinger og gennemførte tiltag (kap. III i Produktivitet 2017). Kapitlet giver et overblik over de senere års vedtagne politiske tiltag, som kan tænkes at påvirke produktiviteten samt anbefalinger om produktivitetsfremmende tiltag fremsat af formandskabet, Produktivitetskommissionen og andre uafhængige institutioner.

-          Produktivitetsforskelle mellem virksomheder (kap. IV i Produktivitet 2017). Udviklingen i forskellene i produktiviteten mellem virksomheder analyseres med særlig fokus på, om der er sket en forøgelse i forskellen mellem højproduktive virksomheder og restgruppen.

-          Et nyt mål for produktiviteten i grundskolen (kap. II i Produktivitet 2019). Der opstilles et nye mål for udviklingen i produktiviteten i grundskolen, som tager højde for ændringer i kvalitet beregnet ud fra PISA-resultater.

-          Produktivitet og ressourcer i det almene gymnasium (kap. III i Produktivitet 2019). I analysen undersøges effekten af ændringer i tilskuddene til de almene gymnasier på elevernes læringsudbytte. Desuden gennemgås relaterede undersøgelser fra andre lande.

-          Investeringer i infrastruktur (kap. II i Produktivitet 2020): I en analyse af undersøges effekten af motorvejsbyggerier på beskæftigelsen og produktionen i lokalområdet. Desuden diskuteres hvordan disse effekten af infrastruktur på produktivitet og beskæftigelse bør indregnes på gevinstsiden i cost-benefit-analyser.

-          Langvarige effekter af coronakrisen (kap. III i Produktivitet 2021). I kapitlet diskuteres en række mulige årsager til, at coronakrisen kan have langvarige effekter på produktivitet og velstand. Der ses på syv kanaler: reallokering af produktionsressourcer, tab af humankapital, øget anvendelse af hjemmearbejde, lavere investeringer, afglobalisering, øget automatisering og fremvækst af zombievirksomheder.

-          Byer og produktivitet (kap. IV i Produktivitet 2021). I kapitlet belyses sammenhængen mellem byer og produktivitet, gennem analyser af løndata og data for lejedata for erhvervsejendomme. Resultaterne fra analyserne kombineres i en økonomisk model, som anvendes til at undersøge effekterne af henholdsvis en øget udbygning af København (eksemplificeret ved Lynetteholmen) og forbedrede muligheder for hjemmearbejde.

-          Udviklingen i danske virksomheders markedsmagt (kap. III og IV i Produktivitet 2022). I analysen findes en forøgelse i danske virksomheders markedsmagt fra 2000 til 2018, hvilket indikerer, at konkurrencen er blevet svagere. Forskellige forklaringer på denne udvikling diskuteres og der findes tegn på, at øget globalisering kan have bidraget til at øge visse virksomheders markedsmagt.

-          Automatisering i fremstillingssektoren (kap. III i Produktivitet 2023). I kapitlet undersøges udbredelsen af automatisering i danske fremstillingsvirksomheder og effekten på produktivitet og lønkvote analyseres.