vismandsrapport

Økonomi og Miljø 2018

Årets rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder analyser af dansk klimapolitik med fokus på udviklingen frem mod 2030

HOVEDBUDSKABER

  • Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren med 39 pct. frem mod 2030. Rapportens analyser viser, at det kan give en samfundsøkonomisk gevinst, hvis reduktionerne hentes i de sektorer, hvor det er billigst

  • Reduktionsomkostningerne i landbruget er relativt lave. Det skyldes for det første, at udledningerne ikke er direkte reguleret i udgangspunktet. For det andet er lavere udledning af drivhusgasser og mindre udledning af kvælstof til vandmiljøet tæt forbundet. Hvis Danmark lever op til kravene i EU's Vandrammedirektiv ved at reducere udledninge af kvælstof, vil udledningen af drivhusgasser derfor samtidig blive reduceret

  • Formandskabet anbefaler, at drivhusgasser fra landbruget pålægges en afgift. Reguleringen af drivhusgasser kan simpelt samtænkes med regulering af kvælstof

  • Biler er i forvejen højt beskattet - og yderligere reduktioner af COfra personbiler vil samfundsøkonomisk være meget dyrt. Formandskabet kan derfor ikke anbefale højere benzinafgifter for at leve op til reduktionsforpligtelsen i ikke-kvotesektoren

  • EU's kvotesystem er blevet reformeret, sådan at antallet af kvoter reduceres, hvis kvoteoverskuddet bliver stort. Dette holder hånden under kvoteprisen, og modelberegninger tyder på, at reformen vil reducere den samlede udledning af COi EU. Samtidig indebærer reformen, at det bliver sværere at vurdere effekten af nationale tiltag i klimapolitikken, herunder fx støtte til vedvarende energi eller annulering af kvoter