Formandskabets analyser og vurderinger
Formandskabet har tidligere foretaget vurdering og ministeriernes regneprincipper af økonomisk-politiske tiltag, som har ført frem til anbefalinger om, at ministerierne skal ændres regneprincipper på nogle områder. Derudover har formandskabet analyseret adfærdsvirkninger af forskellige skatte- eller udgiftspolitiske tiltag, hvor analyserne ikke har ført frem til konkrete anbefalinger til ministerierne. Læs om formandskabets vurderinger af ministernes regneprincipper og analyser af skatte- og udgiftspolitiske tiltag siden 2017 nedenfor.
Kapitlet ”Regneprincipper og konsekvensvurderinger” i Dansk Økonomi, efterår 2021 indeholder en introduktion til den terminologi og metoder, der anvendes af ministerierne i forbindelse med konsekvensvurderinger. Det anbefales, at ministeriernes konsekvensvurderinger lever op til anbefalinger om god skik for regneregler. Det indbefatter blandt andet, at der udvikles en praksis for kvalitetsdeklarationer af regneregler og metoder samt af konsekvensvurderinger.
I tabellen finder du links til rapporter med analyser af økonomisk-politiske tiltag. Under tabellen er et kort resume af de enkelte analyser.
Indkomstoverførsler
Kapitlet ”Tilgangseffekter ved ændrede dagpengeregler” i Dansk Økonomi, forår 2022 indeholder en vurdering af ministeriernes beregninger af ændringer i tilgangen til dagpenge ved ændringer af dagpengereglerne. Det konkluderes, at ministerierne indregner for store tilgangseffekter ved ændringer i dagpengesatserne, men for små effekter ved ændringer i dagpengeperiodens længde.
I kapitlet om "Tilbagetrækningsaftalen" i Dansk Økonomi, forår 2021" og kapitlet om "Finanspolitisk holdbarhed" i Dansk Økonomi, efterår 2022 foretages evalueringer af beskæftigelseseffekten af de hidtidige stigninger i efterløns- og folkepensionsalderen. Formandskabet for De Økonomiske Råd har generelt et mindre optimistisk syn på beskæftigelseseffekterne af de højere pensionsaldre end Finansministeriet.
Skatter og afgifter
I kapitel IV "Virkninger af selskabsskat" i Dansk Økonomi, forår 2023 underkastes ministeriernes regneprincipper for selskabsbeskatning et eftersyn. Formandskabet vurderer, at antagelserne om, hvem der bærer byrden ved selskabsbeskatning, og selvfinansieringsgraden bør ændres.
Konsekvenserne af beskatning af CO2 udledninger har været analyseret i flere rapporter, herunder Økonomi og Miljø 2022, Økonomi og Miljø 2021 og Økonomi og Miljø 2020.
I kapitlet om "Beskatning af privatbilisme" i Økonomi og Miljø 2021 vurderes de økonomiske og miljømæssige virkninger ved en omlægning af bilskatningen. Kapitlets analyser viser, at der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved at omlægge bilbeskatningen til kørselsafgifter.
I kapitel II "Kapitalindkomstbeskatning" i Dansk Økonomi, forår 2019 underkastes kapitalindkomstbeskatningen en gennemgang. Et element i kapitlet er en beskrivelse af de adfærdsvirkningerne, som forskellige typer af kapitalindkomstskat giver anledning til.
En analyse i kapitel II "Skat og arbejdsudbud" i Dansk Økonomi, efterår 2018 estimerede den såkaldte timeelasticitet, dvs. hvor kraftigt ændringer i timelønnen efter skat slår igennem på arbejdstiden blandt beskæftigede. Elasticiteten for mænd og kvinder set under ét blev estimeret til 0,1. Resultatet gav ikke anledning til at anfægte den timeelasticitet, de økonomiske ministerierne anvender, når de foretager konsekvensvurderinger af indkomstskatteændringer.
Offentligt forbrug og offentlige investeringer
En analyse i kapitel V "Tidlig sundhedsindsats" i Dansk Økonomi, efterår 2023 undersøger de langsigtede effekter af retten til vederlagsfri børnetandpleje. Analysen finder ingen effekter på hverken brug af sundhedsydelser, dødssandsynlighed, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning eller indkomst som voksen.
I kapitel IV om "Tidlig indsats" i Dansk Økonomi, forår 2021 blev sammenhængen mellem normeringer og pædagogandele i institutioner og børnenes skoleresultater analyseret. Analysen fandt små og ikke-signifikante effekter.
Produktivitet 2019 indeholder to analyser af produktiviteten i henholdsvis kapitel II, "Grundskolen" og kapitel III, "Det almene gymnasium". Analyserne finder små dynamiske effekter af ændringer i udgifterne til grundskolen og det almene gymnasium. Analysen i grundskolen viser, at timeproduktiviteten i grundskolen stort set har været uændret 1995-2013 på trods af, at området er tilført flere penge. Analysen af det almene gymnasium viser, at der ikke er nogen statistisk signifikant effekt af små ændringer i tilskuddene på eksempelvis gennemførsel, karakterer og videre uddannelse.
I kapitlet "Investeringer i produktivitet" i Produktivitet 2020 undersøges investeringer i infrastruktur og det vises, at investeringer i motorvejsstrækninger i Østjylland i 1990’erne har haft en positiv effekt på lokalområdernes erhvervsindkomst og beskæftigelse, som indikerer, at motorvejene har haft en positiv effekt på den samlede indkomst.
Kapitel III ”Dynamiske effekter af offentlige udgifter” i Dansk Økonomi, forår 2017 fokuserer på dynamiske effekter af ændringer i udgifter til offentligt forbrug og offentlige investeringer. Det anbefales i kapitlet, at det bør være en højt prioriteret opgave at få bedre viden om dynamiske effekter af det offentlige forbrug og offentlige investeringer. Kapitlet indeholder også en analyse af, hvilken en betydning tilskud til børnepasning og normeringen i børneinstitutioner har for forældres arbejdsudbud omkring en familieforøgelse. Analysen fandt en beskeden effekt på beskæftigelsen ved højere normeringer men ingen signifikant effekt af prisen på børnepasning på beskæftigelsen.
Udvalgte emner
I kapitel I "Aktuel økonomisk politik" i Dansk Økonomi, efterår 2023 argumenterer formandskabet for, at det ikke er hensigtsmæssigt at se bort fra skatteforvridning i samfundsøkonomiske analyser. I kapitlet argumenteres yderligere for, at ministerierne bør opdatere regneregler for deltagelseseffekter.
I kapitel I "Aktuel økonomisk politik" i Dansk Økonomi, forår 2023 sættes fokus på arbejdsudbudseffekten af at afskaffe Store bededag. Formandskabet vurderer, at der kan være en kortsigtet effekt på arbejdsudbuddet, men at der ikke er empirisk evidens for en langsigtet effekt.
I kapitel I "Aktuel økonomisk politik" i Dansk Økonomi, forår 2022 og Dansk Økonomi, efterår 2022 foretages en vurdering af om henholdsvis En ny reformpakke for dansk økonomi, som blev indgået i januar 2022, og særskatten for den finansielle sektor, som blev vedtaget foråret 2022, lever op til formandskabets anbefalinger om god skik.