Danskerne betaler overpris for energi

Det danske elmarked er i løbet af de sidste fem år blevet liberaliseret. På mange punkter har liberaliseringen været en succes og skabt rammer for en effektiv konkurrence. Hvis der er effektiv konkurrence, presses virksomhederne konstant til at reducere deres omkostninger, udvikle bedre produkter og forbedre deres service. Dette er dels til glæde for forbrugerne, der får lavere priser og større udvalg, og dels reduceres omkostningerne ved at nå miljømål, som f.eks. Kyotomålsætningen. Det langsigtede mål i dansk energipolitik bør derfor være at sikre effektiv konkurrence.

Det er imidlertid kompliceret at sikre konkurrence på elmarkedet, da der er flere naturlige monopoler. Transmissionen af el er et eksempel: Det giver ikke mening at forestille sig konkurrerende producenter, der lægger parallelle kabler og konkurrerer om at sende el ud til forbrugerne. Dette ville i øvrigt også være spild af ressourcer! Tilsvarende er det ikke hensigtsmæssigt at skabe konkurrence på gasmarkedet ved at have mere end et net. Transmissionsselskaberne er samlet i selskabet Energinetdk, der er underlagt kraftig statslig regulering, som sikrer, at alle producenter kan få transporteret deres produkter på lige vilkår og til rimelige priser.

Myndighederne regulerer også fjernvarmeproduktionen og distributionsselskaberne, der sender el videre fra det overordnede transmissionsnet ud til forbrugerne. Reguleringen på disse områder er blevet forbedret i de senere år, men giver på visse områder fortsat ikke incitamenter til effektiv produktion. I vores seneste rapport giver vi konkrete anbefalinger af, hvordan reguleringen kan forbedres. F.eks. kan de tilbageværende produktionstilskud til decentrale kraftvarmeværkers produktion ikke retfærdiggøres ud fra et økonomisk synspunkt, da det forvrider konkurrencen i forhold til andre teknologier, der kunne være mere hensigtsmæssige. Hvis der er et politisk ønske om at redde økonomien for decentrale kraftvarmeværker bør det ske i form af produktionsuafhængige tilskud, der ikke forvrider konkurrencen mellem forskellige teknologier.

Der er dog nogenlunde styr på de overordnede rammer for en effektiv konkurrence, så er der overhovedet væsentlige problemer? Svaret er ja, og som det ser ud nu, vil problemerne forværres i de kommende år.

Elsam står i dag for langt hovedparten af elproduktionen i Vestdanmark. Der er tegn på, at Elsam har misbrugt sin markedsmagt til sikre sig en ekstra profit på bekostning af forbrugerne. Dette kan lade sig gøre, da transmissionsforbindelserne til udlandet er begrænsede. Det betyder, at konkurrencen allerede i dag ikke er fuldt effektiv, og situationen kan forværres:

Staten ejer DONG, og regeringen ønsker at foretage en fusion med Elsam. Dette vil skabe et stort statsejet energiselskab, der står for gasproduktionen og størstedelen af elproduktionen i hele Danmark (det svenske Vattenfall kommer dog til at eje en mindre del). DONG vil også eje store dele af distributionsselskaberne, der indkøber el på vegne af forbrugerne, bl.a. Københavns Energi og NESA, der leverer det meste af strømmen i Hovedstadsområdet. Efterfølgende ønsker regeringen så at privatisere dette energikonglomerat.

Hvad kan der så forventes af et sådant selskab, hvis der ikke gribes ind? DONG leverer ikke kun gas til sine egne elværker, men også til eventuelle konkurrenters. Da transmissionsomkostningerne for gas er høje, er DONG reelt i stand til at bestemme prisen, selvom konkurrerende gasproducenter formelt har mulighed for at levere gas via det danske naturgasnet. Ved at sætte en høj gaspris vil DONG således ikke alene kunne sikre sig en høj indtægt på gassalget, men vil også kunne forøge omkostningerne for sine konkurrenter på elmarkedet og dermed stille dem dårligere i konkurrencen. På elmarkedet vil DONG kunne udnytte sin dominerende position til at kræve høje priser for elektricitet. Endelig kan det frygtes, at DONG’s distributionsselskaber på vegne af forbrugerne vil vælge at købe el fra egne værker, selv hvis der er billigere konkurrenter. En effektiv håndhævelse af konkurrenceloven vil sikre, at det ikke bliver det rene wild west, men kan ikke garantere mod enhver misbrug af markedsmagt.

Vil løsningen så ikke være et fortsat statsligt ejerskab, der sikrer en venligtsindet producent, som ikke udnytter sin markedsmagt? Næppe. For det første er også statsejede selskaber i stand til at udnytte markedsmagt, eksempelvis er det statsejede luftfartsselskab SAS, blevet dømt for at lave konkurrencebegrænsende aftaler med Mærsk. For det andet er der en tendens til, at offentlige monopoler, ligesom private monopoler, kan udvise en mere ”tilbagelænet” adfærd, hvor produkterne og produktionsprocesserne udvikles for lidt.

Derfor bør EU’s konkurrencemyndigheder, der behandler DONG’s fusionsanmodning, stille så betydelige krav i forbindelse med fusionen, at det kan diskuteres, om det overhovedet kan kaldes en fusion: Gasproduktionen, elproduktionen og eldistributionen bør opdeles i forskellige selskaber. Sker dette ikke, bør de danske myndigheder selv sikre en opdeling af DONG snarest muligt og under alle omstændigheder inden en privatisering.

En opdeling vil kunne forhindre mange af de uheldige virkninger, et energikonglomerat vil have, men DONG vil fortsat være en meget dominerende elproducent. Danmark er et lille land, og da der i dag er betydelig overkapacitet, kan det ikke forventes, at nye elproducenter inden for overskuelig tid vil etablere sig i Danmark og skabe konkurrence. Imidlertid er det muligt at sikre større konkurrence fra udlandet ved at forbedre internationale transmissionsforbindelser. På et integreret internationalt elmarked vil DONG ikke være en dominerende producent, men vil ligesom konkurrenterne blive presset til at levere strøm billigst muligt til forbrugerne. Af hensyn til konkurrencen bør der derfor etableres yderligere international transmissionskapacitet.

For at sikre en effektiv energiproduktion i fremtiden anbefaler vi således, at:
 

®           Der etableres tilstrækkelige udenlandske transmissionsforbindelser for el.

®           DONG opdeles, så gasproduktionen, elproduktionen og eldistributionen finder sted i forskellige selskaber.

®           Der rettes op på tilbageværende uhensigtsmæssigheder i reguleringen af distributionsselskaber og decentrale kraftvarmeværker.