Kapitel II: Offentlige finanser

Kapitel II kort fortalt

I 2015 og 2016 forventes et faktisk underskud på 3,2 pct. af BNP. Der ventes dermed en lille overskridelse af EU’s underskudsgrænse i 2015 og 2016. Den strukturelle saldo vurderes at udvise et overskud på hhv. 0,3 pct. og 0,2 pct. af BNP i 2015 og 2016 og ligeledes overskud i årene efter frem mod 2025. Skønnet for den strukturelle saldo er dermed markant bedre end Finansministeriets vurdering, og forskellen skyldes primært et højere skøn for den strukturelle beskæftigelse.

Metoder til beregning af strukturel saldo

De Økonomiske Råd beregner den strukturelle saldo ved en top-down metode, når den strukturelle saldo skal vurderes i forhold til budgetlovens grænse. Denne metode korrigerer overordnet set den faktiske saldo for konjunktur og andre midlertidige forhold. Derudover beregnes den strukturelle saldo via en bottom-up-metode, hvor der for grupper af udgifter og indtægter fastlægges et strukturelt niveau. Hermed opnås en yderligere indsigt i hvilke indtægter og udgifter, som driver den overordnede udvikling i den strukturelle saldo.

Afgrænsning af udgiftslofter

Udgiftslofterne sætter en øvre grænse for en række offentlige udgifter og betyder, at der foretages en prioritering mellem en lang række af udgifter under en fast og veldefineret grænse. Udgangspunktet for afgrænsningen er, at alle udgifter skal omfattes af lofterne. En undtagelse kan dog begrundes med, at udgiften udviser store udsving fra år til år, og at udgiftsniveauet på kort sigt i høj grad er bestemt af udefrakommende forhold. Udgiften til VE-tilskud er relativt ustabil, men i høj grad dikteret af politiske beslutninger, hvorfor Formandskabet vurderer, at VE-tilskud bør lægges under loft. EU-udgifter bør dog undtages for lofter, idet disse udgifter udviser store udsving og i meget høj grad er bestemt af udefrakommende forhold. Ligeledes bør det overvejes, om asyludgifter skal undtages fra udgiftslofter pga. ustabiliteten og påvirkningen fra udefrakommende forhold.

Pris- og lønregulering af offentlige budgetter og udgiftslofter

Niveauet for de offentlige forbrugsudgifter afhænger af realvæksten i det offentlige forbrug, som typisk besluttes i forbindelse med politiske forhandlinger. Derudover afhænger niveauet af skøn for pris- og lønopregning af de offentlige budgetter. De offentlige budgetter korrigeres løbende, når skønnene for offentlige pris- og lønstigninger ændres. Korrektionerne understøtter, at realvæksten i det offentlige forbrug og den offentlige saldo overholder de finanspolitiske målsætninger. Det er dog væsentligt, at forudsætningerne bag korrektionerne er dokumenterede, og at de følger en fast praksis. Det anbefales på den baggrund, at der skabes større klarhed omkring de forudsætninger, der ligger til grund for pris- og lønkorrektioner i økonomiaftalerne for kommuner og regioner. Dertil bør der etableres en fast praksis i staten, så budgetterne løbende justeres, når forudsætninger ændres nævneværdigt.

Dokumentation når nye tiltag finansieres

Ifølge budgetloven må der efter finanslovsforslaget ikke gennemføres politiske tiltag med “væsentlige negative konsekvenser” for den strukturelle saldo, når det strukturelle underskud er større end ½ pct. af BNP, som det er tilfældet i regeringens prognoser for 2014 og 2015. Der udestår dog en afklaring af, hvordan “politiske tiltag” afgrænses, og hvad der forstås ved “væsentlige negative konsekvenser”. Formandskabet har tidligere anbefalet, at fortolkningen af denne bestemmelse bliver mere klar, og at der bør offentliggøres en oversigt, hvor konsekvenser af tiltag dokumenteres. Et element i oversigten bør være, at der systematisk redegøres for konsekvenser af større politiske tiltag for alle relevante finanspolitiske mål. Derudover bør der være klare og dokumenterede regneprincipper, som vil understøtte, at der både regnes på tiltag, som har positive og negative virkninger på de offentlige finanser.