Der er betydelig usikkerhed om den strukturelle saldo

Derfor har det påkaldt sig opmærksomhed, at Finansministeriet og vismændene ser ret forskelligt på dens tilstand. Finansministeriet vurderede før fremlæggelsen af finanslovsforslaget, at der næste år ville være et strukturelt underskud på 0,7 pct. af BNP, mens vi skønnede et overskud på 0,2 pct.

Det er ikke overraskende, at der kan opstå forskelle i vurderingerne, da den strukturelle saldo er en størrelse, der ikke kan observeres, men må beregnes under betydelig usikkerhed.

Forskel i syn på strukturel arbejdsstyrke

Forskellen i synet på den strukturelle saldo skyldes i høj grad, at vi vurderer den strukturelle arbejdsstyrke til at være større, end Finansministeriet gør. Det bidrager til, at vores skøn for det såkaldte konjunkturgap er større end Finansministeriets.

Vi anslår, at der aktuelt er et arbejdsstyrkegab på 70.000 personer – dvs. ekstra personer, som ville være i arbejdsstyrken, hvis vi var ude af lavkonjunkturen. Finansministeriets bud er omtrent det halve. Vi er grundlæggende enige om flere elementer i beregningen, men afviger især i vurderingen
af arbejdskraftsreserven i form af grænsearbejdere og selvforsørgende. Disse vurderinger er usikre, hvilket vi har præciseret og diskuteret i et notat, som kan findes på www.dors.dk.

Større forskel som følge af reviderede skøn

Forskellen mellem vores og regeringens bud på den strukturelle saldo er dog forøget en del i forhold til for bare et halvt år siden. Det skyldes, at vi – før inddragelse af virkningerne fra det fremsatte finanslovsforslag – har opjusteret vores vurdering af den strukturelle saldo i 2015 med 0,6 pct. af BNP, mens Finansministeriet har nedjusteret deres bud med 0,3 pct. af BNP. Vores opjustering skyldes til dels en revurdering af vores konjunkturgap, men den primære årsag er et mere positivt syn på husholdningernes skattepligtige indkomst og et lavere skøn for de offentlige udgifter.

Så store ændringer er problematiske givet den status, strukturel saldo har i finanspolitikken, men revisioner er uundgåelige, når nye data bliver tilgængelige. Og vores revisioner er faktisk ikke specielt store.

Finansministeriet har revurderet udviklingen fra 2010-13 markant

I flere år vurderede Finansministeriet, at den strukturelle saldo fra 2010 til 2013 blev forbedret med 1½ pct., hvilket netop svarede til den henstilling, som Danmark fik af EU som følge af udsigten til offentlige underskud, der overskred 3 pct.-grænsen. Denne vurdering var gældende så sent som i Økonomisk Redegørelse fra august 2014. I den seneste redegørelse fra august i år er forbedringen fra 2010 til 2013 imidlertid reduceret til blot 0,6 pct. point, blandt andet som følge af reviderede skøn over udviklingen i konjunkturgap i perioden.

Fortsat behov for udvikling af metoderne

Der er behov for at forstå forskellen mellem Finansministeriets og vores skøn bedre, og vi fortsætter med at udvikle og forbedre vores metoder. Den strukturelle saldo er et centralt og vigtigt pejlemærke for de offentlige finanser. Derfor har den retteligt en stærk status i planlægningen af finanspolitikken. Man må så leve med det vilkår, at opgørelsen er forbundet med betydelig usikkerhed.