Dansk Økonomi, efterår 2015
Kapitel III: Indkomstoverførsler med fokus på kontanthjælp
Hovedbudskaber
- Der er omkring 800.000 personer på indkomstoverførsler i 2014. Det er en betydelig stigning i forhold til antallet i 1960, men det er til gengæld faldet siden første halvdel af 1990’erne. Det er især antallet af forsikrede ledige, som er reduceret, men antallet på kontanthjælp er omtrent uændret
- Gevinsten for en kontanthjælpsmodtager ved at komme i arbejde afhænger bl.a. af hvor mange offentlige overførsler, som personen mister. Det drejer sig både om kontanthjælp og andre ydelser som boligsikring og rabat på daginstitutionsbetaling. Omkring 25.000 kontanthjælpsmodtagere over 30 år har 2.500 kr. om måneden eller mindre i gevinst ved at komme i arbejde. Heraf er ca. 7.000 af dem jobparate
- Kontanthjælpsreformen indebar, at unge uden kompetencegivende uddannelse fik reduceret ydelsen og samtidig fik et uddannelsespålæg, hvis de var i stand til at starte på en uddannelse. Nedsættelsen af ydelsen for de 25-29 årige modtagere var i gennemsnit for alle 45 pct. Effekten af reformen vurderes til at have øget beskæftigelses- og uddannelsesfrekvensen i de berørte aldersgrupper
Kapitel III kort fortalt
Antallet af helårsmodtagere af indkomstoverførsler i den erhvervsdygtige alder er omkring 800.000 personer, men langt flere personer modtager ydelserne i kortere eller længere perioder. Der er især mange modtagere af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp i kortere perioder, mens førtidspension, efterløn og fleksjob er permanente ydelser.
Indkomstoverførslerne er en forsikring af forsørgelsesgrundlaget
De offentlige indkomstoverførsler er en central del af velfærdsstaten, og indkomstoverførslerne kan betragtes som en forsikring af forsørgelsesgrundlaget, der forøger velfærden i samfundet både for de berørte og dem, som ikke får del i ydelserne, men har nytte af at være sikret. Til gengæld har de relativt generøse offentlige ydelser i Danmark forøger behovet for at indkræve skatter og afgifter, og de offentlige ydelser og især niveauet for arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp betydning for størrelsen af de laveste lønninger. Efterfølgende ser analysen nærmere på kontanthjælpen.
Forsørgere har relativt lille økonomisk incitament til at komme i job
Incitamentet til at komme i beskæftigelse er mindre for forsørgere, end det er for ikke-forsørgere, og de jobparate over 30 år har de højeste ydelser og dermed de mindste gevinster ved at komme i job. De aktivitetsparate under 30 år og over 30 år har alle en relativ høj ydelse, og deres muligheder for at komme i beskæftigelse er alligevel så relativt dårlige, at det økonomiske incitament ikke nødvendigvis har været så afgørende, hvor mange af de berørte, der er kommet i beskæftigelse.
Kontanthjælpsreformen har ført til færre på kontanthjælp
Kontanthjælpsreformen nedsatte ydelserne især for de uddannelsesparate 25-29 årige med i gennemsnit 45 pct., og unge uden kompetencegivende uddannelse på kontanthjælp fik et uddannelsespålæg, hvis de var uddannelsesparate. Det resulterede i, at en større andel af de unge startede på en uddannelse, og beskæftigelsen steg også lidt.
Hvis reformen blev udvidet til at omfatte kontanthjælpsmodtagerne over 30 år, ville ca. 3-5.000 flere komme i beskæftigelse, hvis effekten var af lignende størrelse. Denne beregning er et forholdsvist grovkornet skøn, men den giver et eksempel på en beregning af en ydelsesreform.
Denne reform ville føre til en forøgelse af beskæftigelsen, mens et større antal får reduceret størrelsen af deres indkomstoverførsler. Samtidig forbedres de offentlige finanser. Afvejningen mellem lavere ydelse, højere beskæftigelse og en forbedring af de offentlige finanser er et politisk spørgsmål.
