Kapitel I: Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Kapitel I kort fortalt

De Økonomiske Råds formandskab vurderer, at BNP-væksten vil blive godt 2¼ pct. i 2017 og 2018, og det skønnes, at der er grundlag for vækst på godt 2 pct. hele vejen frem mod 2025. Konjunktursituationen vur­deres at være omtrent neutral, og de kommende år ventes efterspørgslen at vokse mere end kapaciteten i økonomien. Dermed er der udsigt til et større pres på arbejdsmarkedet. Lønstigningerne er dog fortsat mode­rate, men reagerer normalt med en vis forsinkelse. Presset ventes til en vis grad at blive afbødet af en stig­ning i arbejdsstyrken.

Der forventes store investeringer frem mod 2025. Samtidig ventes beskæftigelsen at øges med 165.000 per­soner som følge af udvidelsen af arbejdsstyrken, mens den gennemsnitlige arbejdstid ventes at stige med ca. 16 timer. Det er alle centrale forudsætninger for væksten frem mod 2025.

Det skønnes, at der vil være underskud på den offentlige saldo i 2017 og 2018, men underskuddene ventes at ligge i betydelig afstand til 3 pct.-grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten. Underskuddet på den strukturelle saldo efter budgetlovens metode ventes at blive 0,6 pct. af BNP i 2018, og dermed ventes ½ pct.-grænsen i budgetloven at blive overskredet. De offentlige finanser vurderes grundlæggende at være sunde, og både den faktiske og strukturelle saldo ventes at forbedres frem mod 2025 til et overskud på 0,8 pct. af BNP.

a)               2025-søjlen viser den gennemsnitlige årlige vækst fra 2019 til 2025. For output gap og faktisk såvel
                   som strukturel offentlig saldo vises dog niveauet i 2025, og for beskæftigelsen vises den gennem­snitlige
                   årlige ændring fra 2019 til 2025.
Anm.:      Strukturel offentlige saldo er beregnet efter budgetlovens metode.
Kilde:      Danmarks Statistik, ADAM’s databank, Macrobond og egne beregninger.

Finanspolitikken bør ikke lempes i 2018
Det er formandskabets vurdering, at den planlagte finanspolitik i 2018 er passende afstemt med konjunktur­situationen, idet finanspolitikken i den nuværende konjunktursituation bør bidrage til at dæmpe væksten. Det er væsentligt både af hensyn til konjunktursituationen og budgetloven, at finanspolitikken ikke lempes. For­mandskabet fraråder dermed finanspolitiske lempelser både af formelle og realøkonomiske årsager.

Pensionsområdet bliver mere komplekst
Der blev i juni 2017 indgået aftale om en række initiativer vedrørende pensionsopsparing og tilbagetrækning (Aftale om flere år på arbejdsmarkedet). Aftalen sigter overordnet mod at øge det økonomiske incitament til senere tilbagetrækning, blandt andet ved at adressere det såkaldte samspilsproblem. De senere år har en række ændringer i systemet øget kompleksiteten af det danske pensionssystem, og aftalen komplicerer sy­stemet yderligere. På den baggrund opfordrer formandskabet til, at der findes simple, varige og robuste løs­ninger inden for pensionsområdet ved fremtidige ændringer.

BoligJobordningen ikke uden problemer
Med finanslovsforslaget for 2018 lægger regeringen op til, at den nuværende BoligJobordning, der udløber i 2017, erstattes af en ny permanent ordning målrettet serviceopgaver i hjemmet. Når der nu er lagt op til, at ordningen videreføres, er det positivt, at den målrettes service i hjemmet, da disse formentlig er tættere knyttet til husholdningens arbejdsudbudsbeslutning end håndværksydelser. Formandskabet har imidlertid ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at anbefale denne type erhvervsstøtteordninger, hverken når det kom­mer til ordningernes effekter på arbejdsudbud eller reduktion af sort arbejde. jf. Dansk Økonomi, forår 2011 og Dansk Økonomi, efterår 2015. Erfaringer fra Sverige tyder på betydelige kontrolproblemer. Det er således afgørende, at en eventuel dansk ordning udformes, så risikoen for misbrug er så lille som mulig.