I gode tider er det tid til reformer

Det går fremragende for dansk økonomi, væksten er høj, og ledigheden falder ned mod et historisk lavt niveau. Sådan skulle det gerne kunne fortsætte, men den danske velfærdsstat vil komme under pres de kommende år som følge af befolkningsudviklingen og globaliseringen. Derfor er det nødvendigt med reformer for at undgå, at den gode udvikling bremses.

Reformer, der øger arbejdsstyrken, er den bedste måde at imødegå udfordringerne på, da man derved samtidigt kan reducere de offentlige udgifter til overførsler og øge skatteindtægterne fra flere i arbejde. Tiltag, der kan øge tilbagetrækningsalderen, få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet og forbedre integrationen af indvandrere og efterkommere, bør stå meget højt på dagsordenen.

Reformer kan gøre ondt og kan komme i vejen for folks langsigtede planlægning af f.eks. pension. Men det er mindre smertefuldt at gennemføre reformer i en tid som den nuværende, hvor væksten er høj og ledigheden lav. Omvendt er det ikke realistisk at forvente, at efterlønnen afskaffes i en tid med høj og stigende ledighed. Gode tider er altså også tiden til reformer.

I stedet for at udskyde starten på reformer adskillige år anbefaler vi derfor at påbegynde omlægningen nu og så supplere med overgangsordninger. For det er allerede nu, arbejdsstyrken bør øges, da der er stor efterspørgsel på arbejdskraft. Eksempelvis vil en gradvis afskaffelse af efterlønnen ved at hæve aldersgrænsen over perioden 2006-2015 være at foretrække frem for et annonceret stop for tilgang fra 2010.

Velfærdskommissionens analyser og anbefalinger vil være et naturligt udgangspunkt for diskussion af velfærdsreformer. Men fokus i de kommende års reformarbejde bør ikke udelukkende være på at sikre finanspolitisk holdbarhed.

Det Økonomiske Råds formandskab har i tidligere vismandsrapporter foreslået en række reformer, der vil forøge den generelle velfærd uden nødvendigvis at forbedre den finanspolitiske holdbarhed. Som eksempler kan nævnes ændringer i uddannelsessystemet, så færre står uden en kompetencegivende uddannelse, og øget fokus på forskning for at sikre fortsat høj vækst. Et andet område er skatteomlægninger, der kan afhjælpe det stigende pres fra globaliseringen og mindske de eksisterende forvridninger.

Regeringen har annonceret en opdateret 2010-plan – en 2015-plan. Det er positivt, at der på denne måde er fokus på mellemfristede mål, der er i overensstemmelse med langsigtet holdbarhed af de offentlige finanser. En plan bør imidlertid ikke blot indeholde mål, men også angive de nødvendige politiktiltag.

En 2015-plan vil sandsynligvis indeholde mål for øget arbejdsstyrke også efter 2010. Hvis sådanne mål realiseres, vil det bidrage til øget offentligt overskud og dermed skabe et “råderum” i finanspolitikken. I den sammenhæng vil vi klart advare mod, at et forventet fremtidigt råderum allerede nu anvendes til skattelettelser eller øgede offentlige udgifter, så længe det ikke er præciseret, hvilke reformer der skal sikre råderummet. Selv hvis planen indeholder konkrete angivelser af politiktiltag, bør det eventuelle råderum ikke anvendes, før reformerne er gennemført, og virkningen er konstateret.

Hertil kommer, at i den aktuelle økonomiske situation med lav og faldende ledighed er ufinansierede skattelettelser eller andre finanspolitiske lempelser ikke alene overflødige, men direkte skadelige.