Vismandsråd: Svar på tiltale

I en lederkommentar (28/5) til den netop offentliggjorte vismandsrapport glæder Børsen sig over, at vismændenes råd fra efteråret om en opstramning af den økonomiske politik ikke er blevet fulgt. Faktisk mener Børsen, at timingen og kvaliteten af vismændenes rådgivning ”næsten ikke kunne have været ringere”.

Lad os lige spole tiden tilbage til efteråret 2007. I slutningen af november udkom vismandsrapporten med en anbefaling om, at finanspolitikken for 2008 burde strammes op.
Herved kunne regering og folketing bidrage til at mindske manglen på arbejdskraft – i stedet for at øge den, som der var lagt op til med forslaget til finanslov.

Argumentet var – og er – at det er en rigtig dårlig ide at pumpe ekstra købekraft ud i økonomien, når der er mangel på arbejdskraft, og økonomien er tæt på kapacitetsgrænsen. Nøjagtigt det samme synspunkt blev fremført af OECD og Nationalbanken kort efter udgivelsen af vor efterårsrapport.

Vores vurdering i november var, at den planlagte finanspolitik ville øge den samlede efterspørgsel med knap ½ pct.point. I lyset af den lave ledighed anbefalede vi, at finanspolitikken i stedet burde dæmpe efterspørgslen med ¼ pct.point. To tredjedele af den anbefalede stramning havde altså blot til formål at gøre finanspolitikken neutral i forhold til konjunkturudviklingen.

De aktuelle vækstudsigter er imidlertid mærkbart dårligere end de så ud i efteråret – ikke mindst som følge af uroen på de finansielle markeder og de stigende olie- og fødevarepriser. Børsen roser derfor regeringen for, at den ikke fulgte vismændenes råd om stramninger.

Den ros forekommer malplaceret. Beregninger i efterårets vismandsrapport viste nemlig, at selv hvis der kom et internationalt tilbageslag, ville en finanspolitisk stramning i 2008 være hensigtsmæssig. Konkret regnede vi på, hvad der ville ske, hvis der kom et internationalt tilbageslag af nogenlunde det omfang, som der nu er udsigt til, samtidigt med at de danske boligpriser faldt 10 pct.

Ledigheden ville i en sådan situation selvsagt stige hurtigere og væksten blive lavere, men fordelen ville være, at lønstigningerne ville aftage og hurtigere blive bragt ned mod de udenlandske. Herved ville den markante forværring af konkurrenceevnen blive bremset, og risikoen for en længerevarende periode med høj ledighed ville blive mindsket.

Grundlæggende viste beregningerne, at et midlertidigt væksttilbageslag i den internationale økonomi kombineret med en finanspolitisk stramning ville bidrage til en hurtigere og stærkt tiltrængt normalisering af konjunktursituationen – men ikke bringe økonomien ind i en lavkonjunktur.

Regeringen har igennem de senere år ført en ekspansiv finanspolitik og dermed bidraget til at skærpe mangelen på arbejdskraft. Herved er der løbet en alvorlig risiko, og den internationale afmatning må i den aktuelle situation nærmest opfattes som held i uheld fra et dansk synspunkt. Finanspolitikken burde have været strammere, og vi vurderer fortsat, at en stramningsgrad på -¼ pct. i 2008 ville have været passende.

Imidlertid er løbet kørt for 2008, og vi kan blot konstatere det paradoks, at de aktuelle problemer i den internationale økonomi delvis afhjælper de hjemlige problemer, der følger af en uhensigtsmæssig dansk finanspolitik.

For 2009 anbefaler vi med udgangspunkt i de aktuelle konjunkturudsigter, at finanspolitikken er neutral. Dette indebærer en mærkbar opstramning i forhold til den planlagte ekspansive politik. Årsagen til anbefalingen er, at dansk økonomi trods lav vækst også i 2009 (og sandsynligvis 2010) fortsat vil være karakteriseret af et presset arbejdsmarked.