Dansk Økonomi, efterår 2015
Kapitel I: Konjunkturvurdering
Hovedbudskaber
- Dansk økonomi er inde i et opsving. Der har været jævn fremgang i BNP de seneste to år, og beskæftigelsen er steget ca. 50.000 personer siden midten af 2013. Der forventes en vækst på godt 1½ pct. i år og godt 2 pct. næste år
- Den planlagte finanspolitiske opstramning vurderes at være passende
Kapitel I kort fortalt
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer, at væksten i år vil blive godt 1½ pct. og tiltage til godt 2 pct. i 2016 og ca. 2¼ pct. i 2017. Væksten i år ventes i høj grad trukket af fremgang i det private forbrug, mens investeringer og eksport først fra næste år ventes at bidrage i væsentlig grad. Den usikkerhed, der i øjeblikket hersker om udsigterne for den globale økonomi som følge af en vækstnedgang i flere af vækstøkonomierne, vurderes dermed kun at have midlertidig og begrænset effekt på dansk økonomi. Den forventede fremgang de kommende år ventes at øge beskæftigelsen med ca. 100.000 personer fra 2014 til 2017.
I kapitlet præsenteres en fremskrivning til 2025. I denne forudsættes en gradvis lukning af output gap, så BNP når det strukturelle niveau kort efter 2020. Beskæftigelsen vurderes i 2015 at ligge omkring 100.000 personer under det konjunkturneutrale leje, og da der samtidig ventes en stigning i den strukturelle beskæftigelse på ca. 150.000 frem mod 2025, vurderes der at være udsigt til en beskæftigelsesfremgang på ca. 250.000 personer fra 2015 til 2025.
| Oversigtstabel til indledning og evt. resume | |||||
| 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2025a) | |
| BNP (realvækst i pct.) | 1,1 | 1,6 | 2,1 | 2,3 | 2,1 |
| BVT i priv. byerhverv (realvækst i pct.) | 2,1 | 2,2 | 2,7 | 2,7 | 2,5 |
| Output gap (pct. af strukturelt BNP) | -4,4 | -3,8 | -2,9 | -2,1 | 0,0 |
| Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) | 25 | 26 | 33 | 35 | 23 |
| Inflation (pct.) | 0,7 | 1,0 | 1,6 | 1,8 | 1,8 |
| Timeløn (pct.) | 1,3 | 1,9 | 2,4 | 2,7 | 3,1 |
| Offentlig saldo (pct. af BNP) | 1,8 | -3,2 | -3,2 | -2,0 | 0,8 |
| Strukturel offentlig saldo (pct. af BNP) | 0,6 | 0,3 | 0,2 | 0,3 | 0,8 |
| BNP i aftagerlande (realvækst i pct.) | 2,1 | 2,0 | 2,4 | 2,7 | 2,3 |
a) Det sidste søjle viser den gennemsnitlige årlige vækst fra 2017 til 2025. For output gap og offentlig saldo vises dog niveauet i 2025, og for beskæftigelsen vises den gennesnitlige årlige ændring fra 2017 til 2025. Den strukturelle offentlige saldo er beregnet efter bugetlovens metode.
Kilde: Danmarks Statistik. ADAM's databank. Macrobond og egne beregninger.
Se hovedtabeller fra prognosen her
Planlagt finanspolitisk opstramning hensigtsmæssig
Den planlagte finanspolitik vurderes at dæmpe væksten med mellem ¼ og ½ pct.point årligt i perioden fra 2016 til 2019. Formandsskabet vurderer, at det er passende at stramme finanspolitikken i et sådant tempo set i lyset af konjunktursituationen og hensynet til de offentlige finanser.
Fortsættelse af BoligJobordning er en dårlig ide
BoligJobordning er blevet genindført i 2015 og planlægges at fortsætte i 2016-17 i en form, der understøtter grøn omstilling. Der er kommet godt gang i boligmarkedet, og lønningerne i byggebranchen stiger mere end lønningerne generelt. Det taler klart imod at fortsætte en ordning, der særligt kommer byggebranchen til gode. Der er heller ikke noget, der tyder på, at ordningen reducerer sort arbejde eller mindsker gør-det-selv-aktiviteter. Alt i alt er det derfor vanskeligt at finde gode argumenter for at fortsætte BoligJobordning.
Skattestop er uhensigtsmæssigt
Regeringen lægger op til at indføre et skatte- og byrdestop. Stoppet bidrager til større sikkerhed om husholdningernes og virksomhedernes skattebetalinger, men flytter i stedet usikkerheden til modtagerne og leverandørerne af den offentlige service i stedet. Skattestoppet forhindrer samtidig samfundsgavnlige, provenuneutrale skatteomlægninger, og med fastfrysningen af ejendomsværdiskatten er en vigtig stabilisator for udviklingen på boligmarkedet sat ud af kraft.
