Forbruget af pesticider kan begrænses – for en rimelig pris
Vandmiljøet og landbrugets påvirkning heraf er på ny kommet i fokus. I en leder i Politikken d. 10. marts blev der for eksempel argumenteret for, at svinebønderne ødelægger den danske natur, bl.a. fordi svinebønderne ikke tager hensyn til omkostningerne for miljøet. Spørgsmålet om en rimelig afvejning af hensyn til miljøet og landbruget er ingenlunde ny, og der er i løbet af de sidste årtier vedtaget forskellige handlingsplaner med henblik på at reducere landbrugets udledning af kvælstof og brug af pesticider. En række af disse handlingsplaner er imidlertid besluttet uden en systematisk opgørelse af omkostninger og miljøgevinster ved de forskellige tiltag.
De nødvendige analyser kan deles op i to trin. Det første trin skal klargøre, hvilke miljøgevinster der opnås ved forskellige typer af regulering. Det andet trin belyser, om miljøgevinsterne ved yderligere regulering er så store, at de overskygger omkostningerne for samfundet, dvs. primært omkostningerne for landmænd og forbrugere.
I de første handlingsplaner for pesticider og kvælstof var målene fastsat uden viden om de konkrete miljømæssige virkninger og uden nærmere beregning af omkostninger. Heldigvis har senere handlingsplaner i øget grad inddraget de økonomiske omkostninger ved at nå en given målsætning, men fortsat uden direkte at sammenligne miljøgevinsterne med omkostningerne.
Den seneste rapport fra Det Økonomiske Råd fra december 2004 indeholdt bl.a. en omfattende analyse af vandmiljøet. I stedet for at se på svineproduktionen og udledningen af kvælstof valgte vi at analysere landbrugets pesticidforbrug med henblik på at belyse, om der er behov for yderligere regulering. Der er nogle forskellige miljøeffekter forbundet med brug af pesticider og udledningen af kvælstof, men i begge tilfælde bør reguleringen ske under hensyntagen til fordelene og ulemperne ved forskellige metoder til begrænsning af miljøpåvirkningen.
Med hensyn til det første trin sammenligner vi i rapporten tre måder til nedbringelse af pesticidbelastningen: Sprøjtefri randzoner omkring markskel og vandboringer, højere pesticidafgifter og endelig øget omlægning til økologisk jordbrug. Til brug for sammenligningen af disse alternativer har vi som noget nyt forsøgt at sammenkoble økonomiske og naturvidenskabelige modeller. Dette er vigtigt, da det giver mulighed for at sammenligne de økonomiske omkostninger med effekterne på vandkvalitet og biodiversitet. Påvirkningen af biodiversiteten beregnes med en biologisk model fra Danmarks Miljøundersøgelser, idet bestanden af lærker anvendes som indikator for biodiversiteten i agerlandet. Endelig er der på Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser foretaget en vurdering af, hvorledes de alternative tiltag til reduktion af pesticidforbruget på lang sigt vil påvirke pesticidindholdet i hele grundvandsressourcen og i drikkevandet fra eksisterende vandboringer.
De tre sammenlignede virkemidler er hver især ”doseret”, så den samfundsøkonomiske omkostning i alle tre tilfælde er på knap 1 mia. kr. Det gør det muligt direkte at sammenligne miljøeffekterne af de tre forskellige indgreb. Vores analyser peger på, at sprøjtefri randzoner langs marker og omkring vandboringer giver de største miljøgevinster. Randzonerne om marker øger biodiversiteten med 10% (målt ved en stigning i lærkebestanden), mens randzoner om vandboringer halverer sandsynligheden for at overskride grænseværdien for pesticider i drikkevandet. En fordobling af de eksisterende pesticidafgifter giver også færre pesticider i drikkevandet, men pesticidafgifter af denne størrelse har dog ingen positiv effekt på biodiversiteten. Denne forskel skyldes, at sprøjtefri randzoner omkring markskel og vandboringer er et mere målrettet og derfor mere effektivt instrument. Med hensyn til øget omlægning til økologisk landbrug peger analysen på, at de inddragne miljøeffekter er relativt beskedne sammenlignet med sprøjtefri randzoner. Dette skyldes, at den samfundsøkonomiske omkostning på knap 1 mia. kr. kun rækker til en beskeden omlægning til økologisk jordbrug. Der er dog visse fordele ved økologisk jordbrug, som ikke er medregnet i analysen, f.eks. bedre dyrevelfærd.
Nu til andet trin i analysen: Overskygger miljøgevinsterne i form af øget biodiversitet og færre pesticider i drikkevandet den økonomiske omkostning ved at etablere sprøjtefri randzoner? Svaret afhænger af, hvor stor vægt den danske befolkning tillægger øget biodiversitet og bedre drikkevandskvalitet over for øget materielt forbrug. Her viser vores beregninger, at det kan betale sig at indføre sprøjtefri randzoner omkring marker, hvis hver dansk familie vil ”bytte” et forbrug på 230 kr. om året ud med en stigning i biodiversiteten på 10%. For at undersøge dette gennemførte vi en interview-baseret undersøgelse af danskernes afvejning mellem forbrug og biodiversitet. Undersøgelsen tyder på, at danske familier vil betale betydelig mere end 230 kr. for mere biodiversitet.
Der findes ikke danske undersøgelser, der direkte belyser værdien af rent drikkevand. I mangel heraf er resultater fra udenlandske undersøgelser derfor inddraget i analysen, selv om man selvfølgelig skal være varsom med at overføre resultater fra udenlandske undersøgelser til Danmark. Undersøgelserne tyder imidlertid på, at de samlede omkostninger ved sprøjtefri randzoner omkring vandboringer er væsentlig lavere end den værdi, der kan tillægges forbedringen i drikkevandskvaliteten i form af færre pesticider. Samlet set viser analyserne, at det vil være fordelagtigt at reducere forbruget af pesticider, hvis det sker ved indførelse af sprøjtefri randzoner.
I realiteten svarer det sidste trin i analysen til at sætte en ”pris” på miljøforbedringen. Nogle synes måske, det er uetisk at sætte en pris på naturen. Men her er det vigtigt at holde sig for øje, at de politiske beslutningstagere indirekte sætter et prisskilt på naturen, hver gang de beslutter omfanget af miljøindsatsen. Hvis politikerne beslutter ikke at indføre sprøjtefri randzoner omkring marker, så har de på befolkningens vegne vurderet, at værdien af en 10% forbedring i biodiversiteten er mindre end 230 kr. eller, at der er andre tungtvejende grunde, som gør det uhensigtsmæssigt at indføre sprøjtefri randzoner. En belysning af, hvor stor værdi befolkningen tillægger forskellige miljøeffekter, kan være med til at forbedre grundlaget for den politiske beslutningsproces. Dette er vigtigt, specielt i situationer hvor mange forskellige miljøeffekter skal afvejes overfor hinanden.
De nødvendige analyser kan deles op i to trin. Det første trin skal klargøre, hvilke miljøgevinster der opnås ved forskellige typer af regulering. Det andet trin belyser, om miljøgevinsterne ved yderligere regulering er så store, at de overskygger omkostningerne for samfundet, dvs. primært omkostningerne for landmænd og forbrugere.
I de første handlingsplaner for pesticider og kvælstof var målene fastsat uden viden om de konkrete miljømæssige virkninger og uden nærmere beregning af omkostninger. Heldigvis har senere handlingsplaner i øget grad inddraget de økonomiske omkostninger ved at nå en given målsætning, men fortsat uden direkte at sammenligne miljøgevinsterne med omkostningerne.
Den seneste rapport fra Det Økonomiske Råd fra december 2004 indeholdt bl.a. en omfattende analyse af vandmiljøet. I stedet for at se på svineproduktionen og udledningen af kvælstof valgte vi at analysere landbrugets pesticidforbrug med henblik på at belyse, om der er behov for yderligere regulering. Der er nogle forskellige miljøeffekter forbundet med brug af pesticider og udledningen af kvælstof, men i begge tilfælde bør reguleringen ske under hensyntagen til fordelene og ulemperne ved forskellige metoder til begrænsning af miljøpåvirkningen.
Med hensyn til det første trin sammenligner vi i rapporten tre måder til nedbringelse af pesticidbelastningen: Sprøjtefri randzoner omkring markskel og vandboringer, højere pesticidafgifter og endelig øget omlægning til økologisk jordbrug. Til brug for sammenligningen af disse alternativer har vi som noget nyt forsøgt at sammenkoble økonomiske og naturvidenskabelige modeller. Dette er vigtigt, da det giver mulighed for at sammenligne de økonomiske omkostninger med effekterne på vandkvalitet og biodiversitet. Påvirkningen af biodiversiteten beregnes med en biologisk model fra Danmarks Miljøundersøgelser, idet bestanden af lærker anvendes som indikator for biodiversiteten i agerlandet. Endelig er der på Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser foretaget en vurdering af, hvorledes de alternative tiltag til reduktion af pesticidforbruget på lang sigt vil påvirke pesticidindholdet i hele grundvandsressourcen og i drikkevandet fra eksisterende vandboringer.
De tre sammenlignede virkemidler er hver især ”doseret”, så den samfundsøkonomiske omkostning i alle tre tilfælde er på knap 1 mia. kr. Det gør det muligt direkte at sammenligne miljøeffekterne af de tre forskellige indgreb. Vores analyser peger på, at sprøjtefri randzoner langs marker og omkring vandboringer giver de største miljøgevinster. Randzonerne om marker øger biodiversiteten med 10% (målt ved en stigning i lærkebestanden), mens randzoner om vandboringer halverer sandsynligheden for at overskride grænseværdien for pesticider i drikkevandet. En fordobling af de eksisterende pesticidafgifter giver også færre pesticider i drikkevandet, men pesticidafgifter af denne størrelse har dog ingen positiv effekt på biodiversiteten. Denne forskel skyldes, at sprøjtefri randzoner omkring markskel og vandboringer er et mere målrettet og derfor mere effektivt instrument. Med hensyn til øget omlægning til økologisk landbrug peger analysen på, at de inddragne miljøeffekter er relativt beskedne sammenlignet med sprøjtefri randzoner. Dette skyldes, at den samfundsøkonomiske omkostning på knap 1 mia. kr. kun rækker til en beskeden omlægning til økologisk jordbrug. Der er dog visse fordele ved økologisk jordbrug, som ikke er medregnet i analysen, f.eks. bedre dyrevelfærd.
Nu til andet trin i analysen: Overskygger miljøgevinsterne i form af øget biodiversitet og færre pesticider i drikkevandet den økonomiske omkostning ved at etablere sprøjtefri randzoner? Svaret afhænger af, hvor stor vægt den danske befolkning tillægger øget biodiversitet og bedre drikkevandskvalitet over for øget materielt forbrug. Her viser vores beregninger, at det kan betale sig at indføre sprøjtefri randzoner omkring marker, hvis hver dansk familie vil ”bytte” et forbrug på 230 kr. om året ud med en stigning i biodiversiteten på 10%. For at undersøge dette gennemførte vi en interview-baseret undersøgelse af danskernes afvejning mellem forbrug og biodiversitet. Undersøgelsen tyder på, at danske familier vil betale betydelig mere end 230 kr. for mere biodiversitet.
Der findes ikke danske undersøgelser, der direkte belyser værdien af rent drikkevand. I mangel heraf er resultater fra udenlandske undersøgelser derfor inddraget i analysen, selv om man selvfølgelig skal være varsom med at overføre resultater fra udenlandske undersøgelser til Danmark. Undersøgelserne tyder imidlertid på, at de samlede omkostninger ved sprøjtefri randzoner omkring vandboringer er væsentlig lavere end den værdi, der kan tillægges forbedringen i drikkevandskvaliteten i form af færre pesticider. Samlet set viser analyserne, at det vil være fordelagtigt at reducere forbruget af pesticider, hvis det sker ved indførelse af sprøjtefri randzoner.
I realiteten svarer det sidste trin i analysen til at sætte en ”pris” på miljøforbedringen. Nogle synes måske, det er uetisk at sætte en pris på naturen. Men her er det vigtigt at holde sig for øje, at de politiske beslutningstagere indirekte sætter et prisskilt på naturen, hver gang de beslutter omfanget af miljøindsatsen. Hvis politikerne beslutter ikke at indføre sprøjtefri randzoner omkring marker, så har de på befolkningens vegne vurderet, at værdien af en 10% forbedring i biodiversiteten er mindre end 230 kr. eller, at der er andre tungtvejende grunde, som gør det uhensigtsmæssigt at indføre sprøjtefri randzoner. En belysning af, hvor stor værdi befolkningen tillægger forskellige miljøeffekter, kan være med til at forbedre grundlaget for den politiske beslutningsproces. Dette er vigtigt, specielt i situationer hvor mange forskellige miljøeffekter skal afvejes overfor hinanden.
Peter Birch Sørensen, Jørgen Birk Mortensen og Jan Rose Skaksen
Politiken,
16.marts 2005
Skrevet i relation til