Vigtige faglige pointer om skattestoppet

Skatteminister Kristian Jensen beder i Berlingske Tidende den 25. februar om, at stridsøksen nu begraves, men nævner samtidigt, at vores fagøkonomiske forbehold over for skattestoppet efter hans mening er uden sagligt belæg. Vi vil derfor begrænse vores afsluttende bemærkninger til nogle få, vigtige faglige pointer, der er værd at huske.

Vort forslag om at bruge provenu fra punktafgifter og ejendomsværdiskat til at sænke skatten på arbejdsindkomst skal ses på baggrund af, at der er gode argumenter for at inddrage skattepolitikken som et led i bestræbelserne på at fremme arbejdsudbud og beskæftigelse. At realisere dette kræver næsten uundgåeligt en vis omfordeling fra overførselsmodtagerne til fordel for dem, der er i beskæftigelse. Hvis der overhovedet ikke må ske ændringer i indkomstfordelingen til fordel for de beskæftigede, kan det blive endog meget vanskeligt at realisere en varig forøgelse i arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. F.eks. virker et beskæftigelsesfradrag positivt på arbejdsudbud og beskæftigelse, men er jo ikke fordelingsmæssigt neutralt, fordi fradraget kun kommer de beskæftigede til gode. Skattestoppets loft over ejendomsværdiskatten er fortrinsvis en fordel for de mere velstillede boligejere, men virker derimod næppe positivt på arbejdsudbud og beskæftigelse.

Kristian Jensen gør meget ud af de forvridende virkninger af punktafgifterne. For fuldstændighedens skyld bør der så tilføjes, at skattestoppets loft over ejendomsværdiskatten vil medføre en stadig større forvridning af boligmarkedet i takt med, at inflationen udhuler ejendomsværdiskatten. Så længe vi beskatter kapitalafkast og tillader rentefradragsret, er det nødvendigt med en ejendomsværdibeskatning over det nuværende niveau, hvis man skal undgå at favorisere kapitalplacering i ejerboliger frem for andre former for investering.

Skatteministeren har ret i, at vismændenes økonomiske beregningsmodel ikke kan opfange alle de forvridende virkninger af punktafgifterne, som f.eks. grænsehandel. Til gengæld medtager vor model heller ikke de gevinster i form af bedre miljø og sundhedstilstand, som mange af de grønne afgifter og ”giftskatterne” medfører. Ministeren mener ikke, at disse gevinster kan retfærdiggøre det nuværende høje afgiftsniveau. Det er da en faglig diskussion værd, om visse af vore afgifter er for høje og derfor burde erstattes af højere afgifter eller skatter på andre områder. Men hovedproblemet med skattestoppet er jo netop, at det nærmest umuliggør fornuftige omlægninger af skatte- og afgiftssystemet.