Finanspolitiske begreber og mål

I det finanspolitiske rammeværk opereres med mange begreber, og der styres efter mange mål. Nogle af de centrale begreber og mål er:

• Finanspolitisk holdbarhed. Finanspolitikken skal være langtidsholdbar. Det betyder groft sagt, at vi skal kunne opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag - uden at det er nødvendigt at hæve skatterne


• Strukturel offentlig saldo. Budgetloven siger, at det strukturelle underskud højst må udgøre 1 pct. af BNP. Den strukturelle saldo er et mål for, hvordan den offentlige saldo ville se ud, hvis situationen på de finansielle markeder, konjunktursituationen mv. var normale


• Faktisk offentlig saldo. Stabilitets- og vækstpagten indebærer, at det offentlige underskud under normale omstændigheder højest må udgøre 3 pct. af BNP


• Udgiftslofter. Med budgetloven er der indført udgiftslofter for staten, kommuner og regioner fra 2014
   
• Mellemfristede plan. Beskriver de overordnede rammer i planlægningshorisonten frem til det mellemfristede år, der typisk er 5-8 år ude i fremtiden
   
• Exceptionelle omstændigheder. De finanspolitiske grænser kan afviges i tilfælde af exceptionelle omstændigheder som eksempelvis covid-19 krisen.

Læs mere om disse begreber ved at klikke i menuen til venstre.