Mellemfristede planer

Siden slutningen af 1990’erne har der været styret efter mellemfristede planer i Danmark. Disse planer giver de overordnede rammer for den finanspolitik, der kan føres i de kommende år. Det centrale omdrejnings punkt i de mellemfristede planer er et mål for den offentlige saldo i det mellemfristede år, der typisk er 5-8 år ude i fremtiden. Vejen frem mod dette mellemfristede mål fastlægges også i planerne, hvor niveauet for udgiftslofterne afstemmes, så de er i overensstemmelse med vejen frem mod den mellemfristede målsætning.

De mellemfristede planer fastlægger den samlede ramme til nye tiltag i den mellemfristede periode, hvilket af Finansministeriet betegnes som råderummet.

Saldo målsætningen for det mellemfristede år adskiller sig fra det europæiske begreb Medium Term Objective eller MTO, der ikke er et mål for saldoen i et mellemfristet år, men er en saldogrænse som den strukturelle saldo skal holde sig under hvert år.

De tidligere mellemfristede planer for 2015 og 2020 havde en saldomålsætning om balance i det mellemfristede år, hvilket var stort set i overensstemmelse med, at de offentlige finanser var holdbare på langt sigt. I 2025-planen var der også en målsætning om balance, der dog medførte, at de offentlige finanser var mere end holdbare på langt sigt. Med den aktuelle mellemfristede plan for 2030 med et mål for underskuddet på ½ pct. af BNP i det mellemfristede år vurderes de offentlige finanser fortsat at være mere end holdbare på langt sigt.