Exceptionelle omstændigheder

Af såvel Stabilitets- og vækstpagten som finanspagten og budgetloven fremgår det, at der kan afviges fra de normale grænser for den offentlige saldo og den strukturelle saldo, hvis dansk økonomi er ramt af såkaldte exceptionelle omstændigheder. Reglen er indført for at sikre, at de finanspolitiske rammer ikke forhindrer en hensigtsmæssig politik under helt særlige omstændigheder.

Der er to typer af exceptionelle omstændigheder i det europæiske finanspolitiske rammeværk. Den første er, at hvis eurozonen eller EU som helhed bliver ramt af en dyb lavkonjunktur. Den anden type exceptionelle omstændigheder er, hvis et land bliver ramt af udefra kommende omstændigheder, der er uden for statens kontrol og har en afgørende betydning for de offentlige finanser.

Det er EU-Kommissionen, der har ansvaret for at indstille til EU’s ministerråd, hvis der skal erklæres exceptionelle omstændigheder som følge af en dyb lavkonjunktur i EU eller eurozonen som helhed. Dette skete i foråret 2020 efter udbruddet af covid-19.

De enkelte medlemslande kan erklære exceptionelle omstændigheder som følge af en omstændighed uden for statens kontrol, men det skal godkendes af EU-Kommissionen, før der kan afviges fra saldogrænserne. Der har i forskellige EU-lande været erklæret exceptionelle omstændigheder som følge af jordskælv, flygtningekrisen og terrorhandlinger. I Danmark har Finansministeriet en enkelt gang i foråret 2022 erklæret exceptionelle omstændigheder med henvisning til krigen i Ukraine.